Café Danmark

Helt unikke kaffeoplevelser

Café burger med kalv, avocado og syltede rødløg

Burger med kalv, avocado og syltede rødløg til 4 personer

Sådan kan du nemt selv lave den gode café-burger. Her får du ekstra smag med tomatpesto og syltede rødløg...Uhm... prøv den - det er lækkert!

INGREDIENSER TIL BURGER

600 g hakket kalvekød

1 spsk. dijonsennep

1 spsk. herbes de Provence-krydderi, f.eks. fra Urtekram

salt og friskkværnet peber

1 spsk. smør + 1 spsk. olivenolie til stegning

250 g frisk mozzarella

4 grove boller

1 glas tomatpesto grøn

salat

2 avocadoer

2-4 kviste bredbladet persille

SYLTEDE RØDLØG

2 rødløg

1 dl eddike

1 dl sukker

1 spsk. salt

friskkværnet peber

1 tsk. fennikelfrø

Opskrift - sådan laver du burger med kalv, avocado og syltede rødløg

1. Rør kødet sammen med sennep, Provence-krydderi, salt og peber. Form kødet til 1-1½ cm tykke bøffer. Varm smør og olie op på en pande, og steg bøfferne i 3 minutter på hver side. Læg skiver af mozzarella på toppen af hver bøf, mens den steger færdig.

2. Syltede rødløg: Pil løgene, og skær dem i tynde både. Kog de øvrige ingredienser op i en gryde, til sukker og salt er opløst. Læg løgene i et patentglas, og hæld lagen over.

3. Lun bollerne, og smør dem med tomatpesto. Skyl salaten; læg den på underbollen, og læg bøffen med mozzarella ovenpå. Halvér avocadoerne, fjern stenen, og skær avocadokødet i skiver. Top bøfferne med avocado, syltet rødløg og persille, og læg overbollen

TIP: De syltede rødløg kan holde sig mindst en uge i køleskabet.